CIRKULÆR SKRALDESPAND I RESTMATERIALER | Brand name

Nyheder

CIRKULÆR SKRALDESPAND I RESTMATERIALER


Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er det, hvad Venti nu stolt kan præsentere.

Via The Upcycl, som bl.a. faciliterer cirkulære samarbejder mellem virksomheder, har vi leveret restmaterialer til en affaldsløsning, udtænkt og skabt af Rethink Event.

 

Venti har leveret noget af det stål, vi skærer fra i produktionen og ikke selv kan genbruge i andre sammenhænge. Så i stedet for at blive til affald, er stålet nu blevet genanvendt til en løsning, der bidrager i processen med at håndtere affald – og endda en løsning, der er rummer tilpasset affaldssortering.

Udover stålet til selve affaldsspanden har Stoko Plast A/S leveret afskær af akrylplader i forskellige farver, som er deres restprodukt. Akrylpladerne laves til sorteringsindkast til skraldespanden, så affaldsløsningen kan håndtere og sortere forskellige typer affald.

Indkastene kan tilpasses netop den brug, som er nødvendig for kunden. Alt fra helt almindeligt papir, til shotsrør eller popkornbægre kan produceres.

 

Hos Venti arbejder vi med en række forskellige initiativer, der taler ind i den grønne og cirkulære dagsorden. Så projektet med de cirkulære skraldespande er meningsfuldt for os som virksomhed. Det at vi kan genanvende de stålrester, vi ikke selv kan genbruge i huset giver mening for os, og er i tråd med den grønne vinkel, vi arbejder på at få med i hele vores værdikæde.

For mere information om det konkrete projekt eller andre af vores cirkulære tiltag, kontakt:

Lone Lindahl, Bæredygtighedsambassadør hos Venti

MOB.:6130 4782

MAIL:LLK@VENTI.DK

 

Og læs mere her: Venti og social ansvarlighed