VVS' 21

torsdag 30.09.2021

Venti skal til VVS Messe!

 

Fra den 12. – 14. oktober vil standene i de tre haller være fyldt med udstillere, som til sammen dækker hele branchen. Med alt fra vand, varme og sanitet til ventilation og indeklima.

Det er alle områder, som de seneste år har været i konstant udvikling, og derfor er det så vigtigt, at branchens fagfolk mødes for at inspirere, rådgive og lære af hinanden.

 

Bolig- og Komfortventilation samt den fulde løsning

Venti kommer på messen med en masse produkter inden for boligventilation og komfortventilation, men vores passionerede medarbejdere vil altid gerne fortælle om Venti-pakken, som er den helhedsorienterede løsning.

Hos Venti kan vi nemlig levere den fulde løsning til et projekt og vil altid gerne sparre omkring mulighederne.

 

Fokus på Klima

Vi kommer også for at fortælle, at Venti arbejder med fokus på klimaet. Vi vægter energi- og ressourcebesparende produkter og løsninger højt. Dermed svarer vi på efterspørgslen i både samfundet men også i branchen, hvor forskellige krav og regulativer allerede påvirker.

Hos Venti er der dog tale om mere end eksterne påvirkninger. Vi har et internt brændende ønske om at forbedre vores arbejdsgange og produkter, og det vil vi altid gerne snakke mere om. Vi har en række konkrete tiltag i gang.

 

Stor interesse for messen

Der er stor brancheopbakning til messen – faktisk har arrangørerne bag VVS’21 nu meldt ud, at messen er helt udsolgt. Dermed får besøgende tre haller spækket med spændende stande, som de kan gå på opdagelse i på Skandinaviens største VVS-messe.

Louise Jørgensen projektleder for VVS’21 fortæller selv: Jeg glæder mig over, at VVS’21 er udsolgt. Det betyder, at branchen stadigvæk kan se værdien i at gå på messe og mødes face-to-face for at videndele, netværke og fremvise deres nye produkter og løsninger til resten af branchen.

 

Kunder og relationer i højsædet hos Venti

Den oplevelse deler vi her hos Venti. Vi har altid set stor værdi i at mødes i branche-sammenhænge og især det tætte forhold til vores kunder og potentielle kunder vægter vi højt.

Vi er altid interesserede i at møde nye kontakter og skabe spændende samarbejder, og vi udvikler os af at have dialogen med kunderne og potentielle samarbejdspartnere.

Så vi glæder os mildest talt vildt til at mødes med de mange besøgende til den 15. udgave af VVS-messen på Odense Congress Center!

 

Vi håber, at vi ses – find os på stand A-1752.

Kontakt os

Sender besked

Tak for din besked

Vi kontakter dig snarest