Venti er med i ny cirkulær materiale-central

onsdag 09.11.2022

Hos Venti er vi så stolte af at være en del af projektet med en ny cirkulær materiale-central hos Det Kongelige Akademi i København.

Materiale-centralen giver arkitekt- og designstuderende muligheden for at arbejde med restmaterialer fra industrien i deres projekter.

Venti har længe arbejdet målrettet med at nedbringe mængden af vores skrot. Det har vi bl.a. gjort ved at uddanne vores medarbejdere yderligere til selv at genbruge de rester, der naturligt vil fremkomme i en produktion. Derudover upcycler vi meget af det skrot, der ikke kan genbruges her i huset, f.eks. via samarbejdet med The Upcycl.

At materialerne så ovenikøbet kommer fremtidens designere og arkitekter, der brænder for at arbejde cirkulært og med en mere bæredygtig tilgang til brugen af ressourcer samt et ønske om at nedbringe brugen af jomfrumaterialer, er jo helt fantastisk.

Læs hele historien om den cirkulære materiale-central hos Det Kongelige Akademi i København hos vores samarbejdspartner The Upcycl her: Fremtidens designere og arkitekter går forrest i den grønne omstilling.